Den mest sundhedsskadelige støj findes inden i dit eget hoved

Mange af os har tankemønstre, der i perioder sætter gang i usunde fysiologiske processer. Vi betræder igen og igen de samme stier i vores sind, ofte uden at opdage, at vores tanker er støjsendere, der har en direkte sundhedsskadelig virkning på os

Af Bettina Vilmun

De kan bringe os i himmel eller helvede og alt der i mellem.

Følelser og emotioner og alle de myriader af tankemønstre vi har skabt omkring dem.

Ofte er vi så vant til at leve med dem, at vi rigtig ikke ænser, hvordan de påvirker os – lidt ligesom køleskabets larm, som vi først opdager, når vi slukker for det.

Mange af dem har en næsten hypnotisk effekt på os, som får os til at tro, at de er vigtige. De forfører os til at tro, at lige netop disse tanker, kan dulme den underliggende uro, forløse en svær følelse og skabe glæde og tilfredshed, men en del  tankeenergi er som regel bare uendelige repetioner med variationer over det samme tema.

På den måde drives vi frem af mere eller mindre ubevidste antagelser, som vi for længst har glemt eller fortrængt årsagen til. Når de dukker op som tanker i vores sind, er vi derfor helt blinde for den dybere årsag.

Det er den slags tanker, der kan få os til at rende livet af os selv af stress. I jagten på tryghed, anerkendelse, accept, lykke eller forestillingen om det gode liv. Støjsendere, der forfører os til at tro at hvis vi bare….så bliver det næste nu så meget bedre. Vi kniber ballerne sammen, knokler og tager os sammen, under pisken af vores helt egne, unikke støjsendere – som meget forenklet sagt, er den samlede sum af vores psykologiske bagage.

Det er nok i virkeligheden den mest sundhedsfarlige støj vi kan komme ud for.

Professor og læge Alan Watkins, der er ekspert i neurovidenskab, psykologisk medicin og ledelse og forfatter til bogen ”Coherence” fastslår sammenfattende ud fra et bjerg af forskning, at ubearbejdede emotioner og følelsestilstande og stress, er den overvejende årsag bag fysisk sygdom. Det er det mest usunde, vi kan udsætte vores krop for.

Han mener, at emotioner, der ikke “håndteres” og stress, har en signifikant større indvirkning på helbredet end motion og hvad du spiser. Han kalder  dem “the superhighway to disease and distress”.

DEN FØLELSESMÆSSIGE RUTCHEBANE

I løbet af en dag, stiger vi ofte på en følelsesmæssig rutchebane, hvor vi bevæger os rundt i et kredsløb af emotioner, følelser og tanker. Vi oplever verden igennem hvordan vi føler og sanser og mange af de emotioner, der flyder igennem os, når ikke op til bevidsthedens overflade. Vi oplever måske kun reaktionerne på vores emotioner, der fx opstår som bevidste følelser eller kan aflæses i vores tanker.

Mange af vores tanker er ofte ikke særlig venligt stemt. Vi er generelt hårde ved os selv. Frygtsomme ubevidste emotionelle toner, der bliver til uvenlige, dømmende eller kritiske tanker, enten overfor os selv eller andre mennesker. Som regel en god blanding.

Dem kan vi leve med år ud og år ind uden reelt at gøre noget ved de oprindelige emotioner og følelsestemaer, der skaber dem.

Det er dem, der gør, at du ikke kan høre fuglene synge, ikke ser den smukke solnedgang eller mærker, at dit åndedræt er kravlet helt oppe i halsen. Et fravær, der ikke engang mærkes som et fravær, fordi det er den naturlige tilstand.

Den tilstand stifter de fleste af os bekendtskab med i vores liv i et eller andet omfang. Det er de tidspunkter, hvor vi ikke hører fuglene, der synger, men kun støjsenderen…der skruer op i decibel, for at få os til lytte efter, som gjaldt det livet.

Vi er i vores tankers vold og al den stress de kan producere.

STRESSENS KONTANTE REGNING

Den kontante biologiske virkelighed bag vores tanker, følelser og emotioner er …tankevækkende.

Hver en tanke, hver en følelse, der opstår i vores system, udløser en biokemisk cocktail.

I det øjeblik kroppen fornemmer en stressende tanke, udløser den en cocktail af 1400 forskellige biokemikalier. Det er hormoner og neurotransmitter, der påvirker måden du føler og opfatter ting på, hvilket betyder at du opfatter ting forskelligt, alt efter din indre tilstand.

Alle de mange historier vi fortæller os selv hver dag. De har en følelsesmæssig ladning, som påvirker vores krop og vores sundhed, positivt eller negativt. Det er ikke ligegyldigt hvad din daglige følelsesmæssige kostplan består af.

De negative og stressende tanker og følelser efterlader hver gang en regning, som din krop betaler. De holder din krop badet i stresshormoner, som gør at du ældes langt hurtigere, dræner din psykiske og fysiske vitalitet, din evne til at mærke opløftende følelser og dermed også din evne til at frigøre positive og sunde hormoner.

For slet ikke at tale om den overvægt, der ofte også opstår, når vi stresser for meget over længere tid. Især for kvinder. Cortisol sætter sig som fedt på maven. Men det er en anden historie.

Det bedste vi kan gøre for vores sundhed, vores livskvalitet, vores robusthed, er i virkeligheden minimere al negativ stress i vores liv og skabe følelsesmæssig harmoni eller kohærens – når hele kroppen med udgangspunkt i hjertet, er harmonisk stemt.

MINDFULNESS – VERDENS HÅRDESTE ARBEJDE

Det er det mindfulness kan.

Mindfulness kalder dig tilbage til livet.

Det er her i nærværet, vi kan komme i kontakt med de frugtbare og nærende følelses-og bevidsthedstilstande, vi jagter med vore tanker. Men vi er oppe imod store kræfter i vores bevidste og ubevidste indre landskab. Derfor kaldes Mindfulness ikke uden grund ”verdens hårdeste arbejde”( Jon Kabat-Zinn grundlægger af MBSR – Mindful based stress reduction). Det er også her i nærværstræningen, at vi møder vores indre dæmoner, vores største frygt og må ofre alle vores illusioner om hvordan livet bør være,  for at vi kan leve det liv, der virkelig er – nærværende, åbent og kærligt.

Der skal en stærk intension og en tilsvarende meget blød og venlig indstilling til, når et livs indgroede vaner, ubevidste antagelser og vores smertelige følelsesmæssige sår, forsøger at skærme sig mod bevidsthedens klare lys. Når vi lytter indad, lytter opmærksomt til vores krop og sind og det, der virkeligt er – og ikke vores tanker om det.

Men det er også for alvor her i dette møde, at livet opstår. Når vi nærværende, kærligt og nænsomt kan møde livets udfordringer fra kroppens rum – spændinger i kroppen og de tilhørende emotioner og følelser. Alt det vi ikke mærker, når støjsenderen kører, men som træder tydeligt frem, når vi bliver stille, kommer tilstede i kroppen og lader sindet blive tomt og uden tanker.

”There is a crack in everything, that´s how the light comes in”, synger Leonard Cohen, for det er lige dér – i vores sårethed, i al vores uperfekthed, dér hvor vi føler os helt forkerte – at vi inviteres til at åbne os og lade bevidstheden arbejde.

Hver gang underet sker, bliver det lidt lettere at være menneske, lidt lettere at være med alt det, som vi anser for at være forkert, uperfekt, men som i virkeligheden, set fra et helt andet perspektiv, er en stor gave, hvis vi forstår at forvalte den. Der er så meget energi i den, som vi kan forløse, hvis vi kan være mindful stede midt i alt det svære. Når hele systemet brager og knager og vi søger de vante flugtruter, så i stedet for at flygte eller adsprede os, som vi plejer, bare være nærværende tilstede. Blødt, kærligt og nænsomt, som sad du tålmodigt og holdt et skrigende og baskende bange lille barn.

“Don’t turn away. Keep your gaze on the bandaged place. That’s where the light enters you.”, siger digteren Rumi.

Det er nærværets største kunst.