Kærligheden er en metafysisk tyngdekraft

Alle vores bestræbelser handler dybest set om at nå ind til bevidsthedens essens; en fred og ro i sindet, der kun åbenbares i vores fulde nærvær, mener forfatteren og den spirituelle lærer Peter Russell. Han kalder menneskehedens iboende længsel efter mere holistiske tilstande og et sind, der hviler i dets essens, nærværet, for en helt naturlig metafysisk kræft, en kærlighedens tyngdekraft

Uddrag fra Mærk Livet: Lykken følger nærværet

»Den dag kommer, hvor vi efter at have udnyttet vinden, tidevandet og tyngdekraften skal udnytte kærlighedens energi for Gud. Og på denne dag vil mennesket opdage ilden for anden gang i verdenshistorien.«

Teilhard De Chardin

Det er vores evne til nærvær, der er afgørende for, hvilken grad af indre fred og ro, lykke og tilfredshed vi oplever i vores liv. Der skrives et utal af selvudviklingsbøger om, hvordan vi kan blive bedre til ditten og datten, men det vil til enhver tid blot blive nogle overfladiske øvelser, der højst kan pynte på personligheden, men ikke ændre væsentligt ved livskvaliteten, hvis vi ikke samtidig øver os i at blive nærværende med os selv på både godt og ondt. Og når vi lærer at fremme nærværet i vores hverdag, opdager vi, at vores værdier og prioriteter ændrer sig helt naturligt på måder, vi ville have forsvoret. Og så rammer lykken os i nakken i stille stunder, spontant og uden grund. For lykken følger nærværet og intet andet.

Peter Russell siger det på en anden måde. Han kalder vores længsel efter nærvær for en helt naturlig metafysisk kraft – kærlighedens tyngdekraft. Han zoomer ud og ser det igennem evolutionens og videnskabens øjne, og i det perspektiv når han frem til samme resultat: At alle vores bestræbelser dybest set handler om at nå ind til bevidsthedens essens; en fred og ro i sindet, der kun åbenbares i vores fulde nærvær. Det er hele menneskehedens iboende længsel efter mere holistiske tilstande og et sind, der hviler i dets essens, nærværet. Han skriver i sin bog Den nødvendige fremtid:

»Lighederne mellem en stjernes udvikling og det mønster, vi har eftersporet i menneskets evolution, er fasci- nerende. For ikke alene udviser de begge to et mønster og en udvikling, der accelererer, men faktorerne bag denne acceleration er sammenlignelige.

Hvor en stjernes masse holdes sammen af tyngdekraften, bliver en art som vor egen trukket fremad af en søgen efter en mere tilfredsstillende indre tilstand. Bevidstheden er trukket ind mod den indre fred. Måske opdager vi ikke lige med det samme, at dette er vort mål. Fanget som vi er i de materielle behov, tror vi måske, at det er bekvemmelighed, sikkerhed eller en anden verdslig tilfredsstillelse, vi ønsker. Men jo tættere vi trækkes ind mod vort eget center, jo tyde- ligere bliver det, at vi bag alle handlinger søger indre fred og kærlighed. Og i jo højere grad vi erkender vort sande mål, jo hurtigere kan vi bevæge os hen mod det. I denne henseende er der ikke stor forskel på tyngde- kraften og kærligheden. Tyngdekraften er massens til- trækning mod sig selv. Det er en kraft, der trækker det fysiske univers tilbage mod sin oprindelige enhed. Tilsvarende kan man opfatte kærligheden som livets tiltrækning til sig selv – ønsket om bevidst forening med en anden. Kærlighedens ultimative udtryk er genforeningen med vor egen kilde, bevidsthedens essens. Det er den, der trækker os hurtigere og hurtigere ad vor udviklingsvej hen mod en singularitet i tiden. Buckminster Fuller opsummerede dette i sin omdigtning af Fadervor: ’Kærligheden’, skrev han, ’er en metafysisk tyngdekraft’.«

Peter Russell mener, at vi efter årtusinders søgen, efter årtusinder i favnen på kærlighedens tyngdekraft, ser ud til at være tæt på nogle af svarene. Vi har en begyndende forståelse for, hvordan det hele begyndte, og hvordan udviklingen har formet sig. Vi har opdaget genernes molekylære kode. Vi har erkendt, at tid og rum er manifestationer af en dybere sammenhæng, og at stof og energi hænger sammen på tilsvarende vis. Han mener også, at vi omsider er i nærheden af en forenet feltteori: en integreret forståelse af alle de grundlæggende kræfter i naturen i et enkelt sæt matematiske ligninger. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Og noget af det, vi tror, vi ved, hænger måske sammen på en anden måde. Men med den fart, vi opdager og samler viden, kan det sagtens ske, at vi opdager lige så meget de næste tyve år som i de forudgående to tusinde.

Vi er det mest kreative, intelligente og tænkende væsen, jorden nogensinde har set. Og vi har muligheden for at blive meget mere, hvis vi vågner op i tide og bliver nærværende. Det store spørgsmål, Peter Russell stiller i sin bog Den nødvendige fremtid, er: »Er vi mon det øjeblik, jorden har ventet på?« Tilbage synes nemlig kun at være udforskningen af den menneskelige bevidsthed. Denne altafgørende del af os, som styrer vores oplevelser og skaber vores liv og lykke, men som også skaber ulykke, krige, forurening og kaos. Einstein sagde engang, at »intet problem kan løses på samme niveau som den bevidsthed, der har skabt det«. Derfor må der samtidig med, at vi udforsker det menneskelige sind, ske et evolutionært skift i bevidstheden, hvis vi skal kunne imødegå vor tids store udfordringer. Det skift er båret af kærlighedens tyngdekraft. Vores længsel efter nærvær.

Peter Russell, forfatter, videnskabsmand og spirituel lærer. Læs mere om ham her https://www.peterrussell.com/pete.php