Lederudvikling
Ledelse med hjerte, resonans og følelsemæssig intelligens
“The only change that will make a difference is the transformation of the human heart.” Otto Scharmer
Vil du opbygge stærk følelsesmæssig kapital i dig selv, som menneske og leder til gavn for den organisation og de mennesker du leder, og ikke mindst for dig selv?
Er du parat til at arbejde med dit personlige lederskab?
Har du modet til at sætte dig selv i spil?
Alle kompetencer indenfor følelsesmæssig intelligens er tillærte og kan derfor udvikles og læres.
De menneskelige udfordringer, du støder på som leder, rummer kimen til den læring.
Det handler om at turde vokse ud af vores fejltagelser, af vores fiaskoer – af alle de gange vi ikke rigtig synes det lykkes. At gå på opdagelse i det, der i første omgang ser ud som vores svagheder, men som indeholder vores største vækstpotentiale.
Det handler ikke om hvad du kigger på. Det handler om hvad du ser. Din perception.
Her kan du arbejde med at se dybere, bredere, højere, se alt det som ikke træder frem ved første øjekast.
Lære at bruge opmærksomheden på de indre processer, som en måde at navigere i de menneskelige relationer.
Finde vej til hjerte, resonans, autenticitet og empati. Træne og udvikle din følelsesmæssige og sociale intelligens yderligere.
Jeg arbejder med Integrativ og helhedsorienteret lederudvikling. Det tager udgangspunkt i bevidstudvikling, hvor vi vender bevidstheden indad og bliver nærværende og intime med os selv og de ubevidste, indre processer; alt det, der foregår under overfladen.
Der er mange veje ind i at blive nærværende med indre processer. Alt efter din proces og dine behov, arbejder jeg med forskellige metoder og redskaber.
Jeg er trænet i U-teori af Steen Hildebrandt og Michael Stubberup og uddannet i Ledelse og proces facilicering hos Metropol.
Jeg bruger systemisk opstilling til at bevidstgøre, bearbejde og skabe klarhed over de indre processer og den indre arkitektur, som menneskelige relationer og systemer er formet og styret af. Her er jeg trænet af Dhanyo Thommesen og er gået videre med en masteruddannelse i systemisk opstilling (ISFO)
Derudover læner jeg mig op af en uddannelse som ID-Psykoterapeut, hvor jeg har
arbejdet med mennesker og udviklingsprocesser med siden 2007 indenfor det psykodynamiske, systemiske og transpersonlige.
Endelig har jeg et solidt afsæt i min uddannelse som MBSR-lærer ved Dansk Center for mindfulness, Århus Universitet og Browns University, hvor jeg igennem mange år har lavet MBSR forløb for forskellige målgrupper.
Vigtigst af alt, er min mangeårige personlige og faglige erfaring med bevidstudvikling og menneskelige udviklingsprocesser og facilitering af gruppeprocesser.
Jeg har mangeårig bred erfaring med lederudvikling, både individuelt og i grupper.
Står du med en problemstilling, du har brug for at arbejde her og nu med eller er du bare modnet til at arbejde med dit lederskab på denne måde, så kontakt mig og lad os tage en indledende samtale.
Jeg arbejder både med ledergrupper og individuelt, ofte med en kombination. Se også mine kurser ”Mindfulness Baseret lederskab” Link her.
”Folk som tror, at de kan blive virkelig gode ledere uden at undergå en personlig forandring, narrer sig selv. Du må selv være den forandring du ønsker at se.” Daniel Goleman
Mennesket bag Mindful People
Er Bettina Vilmun. Uddannet Psykoterapeut, MBSR-mindfulness lærer og Procesfacilitator. Hun har også en baggrund som skrivende journalist og forfatter og har skrevet bogen ”Mærk Livet – elsk med nuet og bliv mere nærværende i dit liv”.
Bettina har specialiseret sig i personlige udviklingsprocesser med udgangspunkt i mindfulness. Hun har arbejdet med mennesker igennem 20 år og har personligt været opdagelsesrejsende i nærværets kunst i mere end 30 år. En rejse, hvor hun har udforsket østens traditioner for bevidsthedspraksis og søgt forklaringer og videnskabelig forståelse gennem vestens videnskab. Det afspejler sig i hendes undervisning, hvor videnskab, poesi og en forståelse for den menneskelige sjæls længsel efter at forbinde sig med noget større, mødes med østens ældgamle traditioner for spirituelle praksisser
Bettina har bred erfaring med Mindfulness Baseret Lederskab for ledere, trivsels-og udviklingsprocesser for medarbejdere, klienter i psykoterapi og supervision. Hun har desuden lavet MBSR forløb siden 2017 og har blandt andet gennem syv år undervist sygemeldte borgere med stress, angst, depression, kroniske smerter og lidelser samt pårørende til demente.
Bettina er MBSR-lærer fra Dansk Center for Mindfulness, Århus Universitet og Browns University, USA og certificeret psykoterapeut fra ID-Academy (statsgodkendt 4-årig terapeut uddannelse) Derudover er hun uddannet coach og procesfacilitator ( Diplomuddannelse i ledelse) fra Metropol og Villa Venire.
For at gøre en meget lang indre rejse, meget kort, så nævnes her i vilkårlig rækkefølge nogle af de lærere, som Bettina har været undervist af gennem årene på kurser og retreats. De har skabt dybe imprint i hendes egen personlige udvikling og præger derfor hendes formidling af bevidsthedstræning.
Margit Madhurima Rigtrup ( Conscious heart), Dr. Saki Santorelli, Psykolog Ph.d Jacob Piet, Jes Bertelsen, Psykolog John Welwood, Echardt Tolle, Michael Stubberup og Professor Steen Hildebrandt (bæredygtig ledelse)
Bettina deltager løbende i retreats og kurser og modtager supervision af psykolog Ph.d Jacob Piet.
Bettina har hus og bor i perioder i Umbrien i Italien i det område, hvor hun også arrangerer rejser og retreats. Hun tilbyder nogle helt unikke oplevelser i de fantastisk smukke bjerge i området omkring Pietralunga, Gubbio og Assisi.
”Vi er måske ikke ansvarlige for den verden, der skabte vores sind, men vi kan tage ansvaret for det sind, som vi skaber vores verden med”
Referencer
"Tak for et fantastisk MBSR-forløb. Det er guld værd. Det er blevet en u-vending i mit liv. En måde at komme ud af hamsterhjulet på. Jeg har fået en værktøjskasse til alle livets situationer - den er stor og der er mange redskaber i. Bettina er en hjertevarm, kompetent og meget nærværende underviser og inspirator, som en er en god rollemodel at spejle sig i."
Line Næstrup Madsen
sygeplejerske og afdelingsleder
"Bettina har en fantastisk evne og indlevelse, som er smittende og livsbekræftende. Hendes væsen, nærvær og meditative viden er en gave for alle, som har lyst på livet og forandringer af sindet. Det har været en kæmpe stor oplevelse og en fantastisk rejse, som jeg ikke ville have været foruden."
Thomas Kyed
selvstændig grafisk designer
"Tusinde tak for et meget lærerigt og givende forløb. Der er gået et lys op for mig med mange ting. Stilhedsdagen var fantastisk. Bettina er en super dygtig og kompetent underviser"
Linda Højgaard Christiansen
kommunikationsmedarbejder
"Bettina har en god energi, super kommentarer undervejs. Fantastisk indfølingsevne. God stemme til meditationen. Jeg kan virkelig mærke at Bettina brænder for det og hun er god til at sige det vi hver især har brug for."
Hanne Wiese Loresen
yogalærer
"Jeg havde ingen forventninger, da jeg mødte op. Jeg troede, at jeg vidste en del om mindfulness, men blev ”blown away” over Bettina og kvaliteten af kurset - hun er super dygtig og kompetent."
Lars Pedersen
salgschef
"Det er en lifesaver…jeg har fået ro på krop og sind. Jeg opdagede, at jeg ved at slippe kontrollen, faktisk fik mere kontrol over mit liv, men på en langt mere sund og hensigtsmæssig måde. Og jeg ved nu, at roen kun er to åndedrag væk."
Helle Knudsen
lærer
"1000 tak for et meget givende forløb, jeg er sikker på, at det vil bringe mig videre i den rigtige retning. . MBSR forløbet har givet mig mange gode værktøjer og anledning til mange refleksioner og derved et ændringsskift af hvordan jeg ser og opfatter livet generelt. Jeg har fået en større selvindsigt i denne proces. Jeg er blevet bedre til at mærke efter min krops signaler og agere ud fra det. Jeg er blevet meget mere bevidst om, at sige til og fra ud fra egne behov, ikke ud fra andres behov. Ikke lade mig styre, men lytte efter mig selv. Det vigtigste for mig i dette forløb har været: En forbedring af mit søvnmønster Mindre tankemylder Mere ro og selvindsigt At være bedre til at håndtere pressede situationer Forløbet giver utroligt meget selvindsigt og en vigtig læring i, hvordan krop og sind hører sammen. Og du lærer vigtigheden i, at mærke efter i dig selv og møde det der kommer på din vej med iagttagelse, i stedet for at fortrænge og skubbe væk. Bettina, du har været en super mild, rolig, ligetil, åben og ærlig person. Du har en fantastisk tilgang til livet og dygtig til at lære fra dig. Alle kan følge med på et basalt, men meget lærerigt plan uden nogen form for pres, hvor man kan være 100% sig selv. Tak for dig Bettina, du har været mig en god læremester i min proces🙏🌼"
Charlotte
"Dit kursus har ændret min indstilling til "skal og bør" og guidet mit focus tilbage til mit centrum, hvorfra jeg træffer meget sundere beslutninger for mig selv. TAK du har været en velsignelse, og det har været livs forvandlende at møde dig."
Helle
ledende afdelingssygeplejerske
”Kursus har på alle måder været en rejse, vel at mærke en rejse i mit eget univers. Jeg har bl.a. lært at sætte mere pris på nuet, at være mere nærværende og bedre til at fokusere på det positive der er, selv i den værste krise.
Indrømmet det er grænseoverskridende og mine fordomme var udfordret, så jeg stod flere gange i dilemmaet mellem fascination og lysten til at løbe skrigende bort. Men når man under forløbet mærker hvad kursus gør ved en, fysisk og mentalt, så må selv en gammel soldat overgive sig og erkende, at det Mindfulness det kan altså noget.
Det hjælper naturligvis meget, at Bettina er autentisk og udstråler en oprigtig ærlighed i sin undervisning, hvilket gør at den naturlige skepsis må vige for accept.
Så stor anbefaling og et ”prøv det selv” her fra.”
Hans Christian Enevold
pensioneret Brigadegeneral
"Undervejs i MBSR-forløbet er jeg begyndt at forstå mig selv på en anden måde og har fået indsigt i hvordan jeg ubevidst gør mange ting som egentlig ikke gør noget godt for mig. Det er måder at tænke og handle på som egentlig belaster hele mit system. I dette MBSR forløb har jeg erfaret at jeg faktisk selv er i stand til at ændre på den måde jeg tænker og handler på. Mine tanker er nu mere positive. Mit stress-niveau er faldet. Helt konkret er min søvn blevet bedre, hvilket har en stor indflydelse på hvordan jeg fungerer om dagen. Jeg har også lært at trække vejret helt ned i maven, selvom det måske lyder en smule banalt. Vejrtrækningen giver ro både psykisk og fysisk. I forhold til min selvindsigt og selvomsorg har MBSR-forløbet været lidt af en øjenåbner. At forstå sig selv, mærke sig selv og være god ved sig selv er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden. Det sker over tid og for mig har det været helt essentielt, at jeg har haft Bettina til at vise mig vejen og guide mig igennem. Bettina er først og fremmest sød, sympatisk, og meget forstående. Det giver tillid og tryghed til mig som deltager. Derudover har hun totalt styr på MBSR og mere til. Hun formidler indholdet på mange niveauer. Bettina har en indsigt og viden som rækker udover MBSR. Hun er så troværdig i det hun gør. Det er summen af det hele, der har gjort MBSR-forløbet til noget helt unikt."
Ann Christina Strandby
pædagog
"….hvis du er klar til en indre rejse, klar til at gøre noget godt for dig selv og se på nogle af dine ubevidste mønstre og reaktioner, er dette forløb meget givende. Du finder ro inde i dig selv og omkring dig."
Hanne
"Jeg har været totalt intellektstyret og det er aftaget, så jeg nu lever mere i harmoni med kroppen og følelserne."
Helle
"….du vil møde en hjertevarm kvinde, som for mig har gjort, at jeg kunne finde hvile og har gjort mig nysgerrig på at være i livet på en ny og udforskende måde. Tak!"
Tina
Jeg har generelt fået mere ro i kroppen. Mit tankemylder får ikke lov at accelerere, som det gjorde tidligere. Jeg er blevet i stand til at håndtere det og ved nu hvordan jeg kan hjælpe mig selv i de situationer. Vigtigst af alt er, at jeg har lært at acceptere at jeg er mig. Det er rart. Jeg har været hård ved mig selv. Nu er jeg ikke så dømmende mere, hverken overfor mig selv eller andre. Jeg er opvokset med: Hvad tror du andre mennesker siger? Det har jeg endelig gjort op med. Stilhedsdagen var fantastisk. Der skete et eller andet med mig. Et slip, som ikke kan forklares. Jeg mærkede en ligesom en stille eksplosion indeni. Der kom en masse tårer, som jeg ikke kan forklare. Men det lettede og jeg havde dejligt bagefter. Jeg har kun roser til overs for forløbet og Bettina. Bettina er en meget kompetent og autentisk underviser. Hun lirer ikke bare noget af. Man kan mærke at hun ved hvad hun taler om. Hun er nærværende og reflekterer meget over hvad vi siger og giver den feedback, som vi har brug for at høre. Jeg vil varmt anbefale forløbet. Prøv det, uanset hvor skeptisk du er. Det kan kun give dig noget
Lene Schrøder
Pensioneret bogholder (pårørende til dement ægtefælle)
Praktisk
Mindful People
Bettina Vilmun
Helmsvej 6a
2880 Bagsværd
CVR. 25 52 65 70
Danske Bank Reg nr 3409 12786891
Tlf. 24 25 48 06
Info@mindfulpeople.dk